Teo-snak




Siden  TEO-SNAK handler om, dels andres
teoristof, som inspirerer mig , og dels erkendelser, tanker og 
erfaringsoplevelser jeg selv gør mig
omkring "ting" jeg møder på min vej i livet. 





"Det intuitive sind er en hellig gave og det rationelle sind er
en trofast tjener. 
Vi har skabt et samfund der hylder tjeneren og
har glemt gaven"

Albert Einstein                                          
Fysiker                                               

Ovenstående ord har jeg hentet fra bogen: Stjernedyret og Idioten af Gitte og Leo Tandrup


----------------------------------------


Lars Muhl´s bøger inspirerer mig, det samme gør Peter Bastian´s bøger.
Ligeledes de bibelske fortællinger.


 -------------------------------------- 



Det berømte Rafaelværk  "Skolen i Athen" 
"Platon og Aristoteles  var optaget af, hvordan man skulle
bedrive ordentlig videnskab. Her er det Platon, der peger på himlen og ideernes verden som den vigtigste vej til erkendelse, mens Aristoteles peger mod jorden og verden omkring sig". 


-----------------------------------------------------------------------

Bogen J.F. Willumsen
af Lise Buurgård

synes jeg er anderledes og speciel på den måde, at Lise Buurgård i sin bog er optaget af Willumsens kunst set ud fra en dybdepsykologisk synsvinkel.

Bl.a. skriver hun, at det enkelte værk naturligvis er fascinerende - men sættes værkerne sammen som en sum af øjeblikke, dannes form- og farvemønstre, som afspejler Willumsens livsforløb. Hun skriver også, at den kreative proces udtrykke dannelsen af vores bevidsthed - noget går op for os undervejs i processen - og ved at fokusere på livsforløbet træder de eksistentielle symboler særlig tydeligt frem som erfaring for den menneskelige erkendelse.


------------------------------------------------------------------------

"Kloge ord" - fra en indianer


Fandt hos en antikvariat en bog:
Bogens titel er: Spirituel intelligens SQ den ultimative intelligens. Af: Danah Zohar & Ian Marshall  -  oversat af Hanne Steinicke udgivet af : Aschehoug

Måske er nogle af bogens teorier allerede
forældede, ligesom jeg synes ikke alt er lige
interessant. Men på en af siderne står
noget, jeg tror er eviggyldig,
nemlig;

Din profession interesserer mig ikke.
Jeg vil vide hvad du brænder for, og om du drister dig til at drømme om at møde
dit hjertes længsler.
Din alder interesser mig ikke.
Jeg vil vide om du tør gøre dig til grin for kærligheden, for drømmene, for
eventyret, ved at være i live.


Det interesserer mig ikke, hvilke planeter du har i kvadrat til din måne.

Jeg vil vide om du har rørt din egen sorgs centrum, om livets svigt har åbnet dig,
eller om de har gjort dig vissen og indelukket, af frygt for yderligere smerte!
Jeg vil vide om du kan udholde smerte, min eller din egen, uden at skynde
dig ud, for at gemme den eller sløre den eller lindre den.
Jeg vil vide om du kan udholde glæde, min eller din egen,
om du kan danse af vildskab og
lade ekstasen fylde dig til tæerne og fingerspidserne, uden at advare os om at
være forsigtige, at være realistiske eller at huske
begrænsningerne ved at være menneske.

Det interesserer mig ikke om den historie du fortæller mig er sand.


Jeg vil vide om du kan skuffe en anden for at være tro mod dig selv; om du kan
tåle anklagen om forræderi, uden at forråde din egen sjæl.
Jeg vil vide om du kan være trofast og derfor troværdig. Jeg vil vide om du kan
se skønheden også selvom det ikke er kønt hver dag, og om du kan
hente dit livs kilde i Guds nærvær. Jeg vil vide om du kan leve med fiasko, din
egen såvel som min, og stadig stå ved bredden af en
sø og råbe til sølvmånen ”Ja!”


Det interesserer mig ikke hvor du bor eller hvor mange penge du har.
Jeg vil vide om du kan stå op efter sorgens og fortvivlelsens nat, træt og
mørbanket, og gøre hvad der skal gøres for børnene.
Det interesserer mig ikke hvem du er, hvordan du er kommet her.
Jeg vil vide om du vil stå i ildens centrum med mig
og ikke vige tilbage.
Det interesserer mig ikke hvor eller med hvem du har studeret.
Jeg vil vide hvad der opretholder dig indefra, når alt andet falder bort.
Jeg vil vide om du kan være alene med dig selv; om du virkelig
kan lide det selskab du holder dig, i de tomme øjeblikke.

Invitationen, af oriah mountain Dreamer
Indiansk ”Elder”, maj 1994



-----------------------------------------------------------------------------


Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden
Det er på tide, vi begynder at tænke på vores skove og træer på en anden måde, mener en forsker. Forskning viser nemlig, at træer taler sammen, giver kulstof til hinanden og passer på deres slægtninge. 
Skoven er faktisk mere end bare træer. Den er mere end alt det, man kan se, siger Suzanne Simard, der er professor ved University of British Columbia i Canada, hvor hun har forsket i økologien i de canadiske skove i 30 år.
Meget af skoven eksisterer nemlig under jorden, og det er her, der sker noget meget fascinerende. Det er nemlig her, træerne taler med hinanden, fortæller forskeren.
»Under jorden er der den her anden verden. En verden med uendelige biologiske stisystemer, som binder træerne sammen og tillader dem at kommunikere. På den måde kan skoven opføre sig, som om den var én enkelt organisme. Det kan måske endda minde dig om en slags intelligens,« siger Suzanne Simard i sin TED-talk.

ja - hvorfor ikke

----------------------------------------------------


Words from a wise man

Dalai Lama blev engang stillet dette spørgsmål: "Hvad overrasker dig mest ved menneskeheden?"

Dalai Lama svarede:

"Mennesket selv - For det ofrer sit helbred for at tjene penge. Derefter ofrer det pengene for at genvinde helbredet - Og så er det så bekymret for sin fremtid, at det ikke nyder sin nutid. Det resulterer i, at det hverken lever i nuet eller i fremtiden. Mennesket lever som om det aldrig kommer til at dø, og så dør det, uden rigtigt at have levet."


                                                     ----------------------------------------------           

Min optagethed af den menneskelige psyke og dens udvikling og et forsøg på at 
forstå det ubevidste, har ført mig gennem litteratur, som jeg vil kunne 
lave en lang liste over.


Men - det vigtigste for mig - er mødet med de oplevelsesmæssige 
terapiformer. Jævnligt har jeg deltaget i forskellige former for
 workshops, hvis sigte var at åbne op til følelseslivet.


OG

Kunstterapien stødte jeg ind i, i 1993. 
Den blev en del af mit liv gennem de efterfølgende 3½ år
idet jeg var deltager på uddannelsen som kunstterapeut, på 
Institut for Kunstterapi, Gadbjerg. 

Sammen med bekendtskabet, blev der lukket yderligere op til mit psykiske indre. Og som følge deraf, fulgte en indre rejse, der oplevelsesmæssigt overgår en hvilken som helst ydre rejse, jeg har foretaget i mit liv.



Ikke at ydre rejser ikke er vidunderlige, fantastiske og storslåede.
Ikke at man altid behøver gøre noget specielt for at udvikle sig,
der findes tusinder af veje til erkendelser.
Dette har bare været og er, min vej.

-----------------------------------------------

"Hvis du gerne vil beskæftige dig med magi, så skal du bare beskæftige 
dig med det menneskelige system"

-----------------------------------------------

Marts 2022
Så er der krig i Europa.
Noget jeg og mange andre ikke i vores vildeste fantasi troede ville ske.
Men krigen er her - og hvad kan man så tænke?

Hvad nu, hvis det er således, at der er lærdom i alt og at alt sker som et udtryk for noget. Mange er efterhånden af den holdning, at alt hvad der sker i det ydre, er en spejling af, hvad som er i vores indre, og omvendt. Altså sammenhæng mellem skabelsen af vores indre og ydre verdener og det spejl, der viser os, hvordan vi mennesker har fået os indrettet og hvad vi har fået skabt.

Med udgangspunkt i dette livssyn, tænker jeg følgende.
Hvad nu hvis Putin og hans krig er en spejling af os alle sammens indre mini "Putinside". En almindelig opfattelse er efterhånden også, at vi alle er ét, her tænker jeg på dyr, planter, mennesker, ja hele universet. Vi er gjort af samme stof. Med det i mente, så er Putin, hans krig, og hans ærgerrighed et spejl. For i den måde vi moderne mennesker har indrettet os på, har vi bekæmpet og lagt goldt på utallige områder. Den del af os, der rydder skove, lægger arealer ud i effektivt landbrug, vores ærgerrighed, og sikkert meget, meget mere. 

Ovenstående tanker kom til mig, fordi der på vores mark bliver dyrket juletræer. Alle de flotte træer har gjort deres gerning, som fint pyntede juletræer for os mennesker, og resten, de, der ikke kan anvendes som juletræer, skulle nu fjernes. I alt ni år var der juletræet på marken. I går kom så en traktor med chauffør, for at gøre sit arbejde. Arbejdet bestod som sagt i at tilintetgøre de resterende juletræer. 
Manden gjorde sit arbejde, og marken er nu klar til, at nye grantræer skal plantes, vokse op og blive til juletræer, og alt er således godt. Men - vi kan (min mand og jeg) konstatere, at vi har fået flygtninge. Det krigshergede område, altså marken, er jævnet med jorden, og solsortene, der var i gang med deres redebyggeri i grantræerne, er nu flyttet/flygtet ind på territorier, hvor de ikke er velkommen af de solsorte, som bor der i forvejen.

Det er sådan størstedelen af menneskeheden har indrettet os. Alt må vige for vores behov og vores projekter, vores fantasi og udfoldelsesglæde. Jeg har aldrig tidligere tænkt så nøje over, hvad vi gør. Bier, fluer, alle flyvende væsner, alle biller, rådyr, ræve, træer, blomster, alt må vige, når vi får en tanke om, at vi skal bruge pladsen eller området. Vi sprøjter, vi skraber jordlag væk, bebygger, anlægger vejnet, vi fælder træer, inddrager arealer til os og vores foretagener. Vi rydder ud, og udrydder alt, som står i vejen. Putin gør det i den store skale, vi andre i en skala, som vi nok slet ikke er bevidste om.

Jeg var engang på et stille- og meditationsforløb, der strakte sig over ti døgn. Deltagerne fik at vide, at vi ikke under opholdet måtte slå noget levende ihjel. Jeg tænkte ikke nærmere over det, det var nemt at leve op til, det var nemt at undgå. Den måde vi mennesker har indrettet os på dræber. Lige nu er der tanker omkring, at kødkvæg ikke må gå på markerne, de fiser og bøvser, og det har ozonlaget ikke godt af. Men jeg tænker, hvad nu hvis kvæget gik derude på de grønne marker, spiste markens grønne vækst, havde et godt kvægliv, sammenlignet med stald- og kornspisende kvæg, så ville de være værtsdyr for andre individer, dels på kvægenes egen krop, men de ville også lave koklatter, som andre dyr har glæde af - på en eller anden måde et slags kredsløb måske. Samtidig skulle der ikke dyrkes så meget korn. Det vil sige, at agerhønsene ville kunne nå at opfostre deres kuld unger, inden mejetærskeren kom, for at tærske kornmarken, eller majsmarken.

Jeg anklager ikke nogen, jeg tænker bare, og peger på, at vi mennesker har indrettet os uden tanke for alle de skader vi - som udgangspunkt - ubevidst er kommet til at gøre, og som vi endelig brat er vågnet op for, og absolut er nødsaget til at gøre noget ved.

 

--------------------------------

Jeg kan ikke huske hvor jeg har læst nedenstående, så der er ingen kildehenvisning.


Sent i livet gav Albert Einstein udtryk for sin overbevisning om, at der findes en underliggende orden i universet i form af information - og også for sin fornemmelse af, hvor denne orden kommer fra. I en af samtalerne kom han med denne betroelse: “Jeg ser et mønster, men min fantasi kan ikke danne et billede af den, der har skabt det. Vi danser alle til en mystisk melodi, som en usynlig fløjtespiller i det fjerne spiller”. I vores søgen efter menneskets oprindelse er tilværelsen af den orden og formålstjenlighed, vi ser i vores dna, et tegn på, at den usynlige fløjtespiller findes. 


Den nye historie om mennesket 

Hvad nu, hvis den moderne videnskab er galt afmarcheret?. Hvad nu, hvis vi forsøger at bevise den forkerte teori og skrive en forkert historie om mennesket?

Hvorfor ikke lade beviserne FØRE os til historien om vores fortid i stedet for at forsøge at TVINGE dem ind i en ramme, som er skabt for mere end halvandet hundrede år siden. (Darwin)

Hvad nu, hvis der ikke er nogen evolutionsproces, der fører frem til det moderne menneske? Hvad nu, hvis brikkerne i det genetiske puslespil, som gør os til dem, vi er, blev lagt pludseligt og på en gang i stedet for gradvist at blive stykket sammen med tiden? Hvordan ville historien så se ud? 

En voksende mængde beviser og dna-beviser tyder på, at vores art kan være dukket op for 200.000 år siden uden nogen evolutionsproces, det leder frem til dette. 

Evolution finder sted. Der er bare det problem, at når vi forsøger at anvende det, vi ved fra evolutionen af planter og dyr, på mennesker, så understøtter kendsgerningerne ikke teorien.






Lidt af hvert
--------------------------
BOSA
Jeg signerer mine "arbejder" med mit fornavn Alma. Jeg blev træt af, at signaturen 
med det samme viste, at det var en kvinde, der havde gjort arbejdet/maleriet/skulpturen, og 
så fandt jeg på at skrive Bosa i stedet. Søgte også om at få Bosa som mellemnavn, men
blev afvist, så nu er jeg tilbage til Alma - fint nok!
---------------------------


Spirituelle og religiøse temaer og 
en søgen efter det, der er større end
mig selv, optager mig.












  
-------------------------------


I 2018. Bertina inviterer mig som gæsteudstiller på udstillingen
Engle og Dæmoner,
og så kom vi sørme i Kunstavisen



------------------------------
-------------------------------


I sept. 2021 fylder jeg 70 år.
Det fejrer jeg med en udstilling på matriklen, hvor min mand og jeg bor.
Jeg inviterer vores datter Lene Vidding som medudstiller.






"Noget" har fyldt mig gennem la-a-ang tid.
Jeg kalder det for;
Med bare fødder og nøgen sjæl.
(det blev udstillingens titel)

-----------------------------------
------------------------------------

Nye og hidtil u-udforskede rum i mit indre er blevet tilgængelige. Rum der handler om større ærbødighed og dybere taknemmelighed, men også om latter, dans og bål.

Det er sådanne oplevelser, der driver mig til vedholdende at male og skabe.

Det synes som om, at arbejdet med kunsten aktiverer noget, der ligesom skanner mit indre og afgør, hvilket tema, værket skal tage. Jeg opholder mig så i disse temaer/følelser gennem længere eller kortere tid - en måned, et år, et halvt liv.

Altså, temaet har jeg ligesom ingen indflydelse på. Derimod er det mig der bestemmer, hvornår udtrykket står færdigt.

Nogle rejser ud i verden, mens andre rejser på det indre plan. Jeg tror
begge rejseformer er stier eller længsler efter samme må
l.

For mig er liv og værk tæt forbundne. Derfor har mine "studie-rejser" haft karakter af selvudviklingsforløb. Fx tog jeg gennem årene 1993 - 1997 uddannelsen som Kunstterapeut, ved
Institut for Kunstterapi.
År 2000-2001 var jeg studerende på voksenundervisersuddannelsen på Ribe Seminarium.
 I 2004 foretog jeg en vandring i det nordlige Spanien (den såkaldte Camino). Turen strakte sig over 33 dage og var på ca. 800 kilometer.
I 2007 og 1½ år frem, var jeg studerende på Art-innovator uddannelsen i Vejle.
Og senest i
2017 var jeg deltager på et 10 dages meditations- og stillekursus.


Nogle gange har jeg oplevet, ligesom ikke at kunne "skubbe" mig selv videre. Så har jeg søgt noget udefra, som kunne sætte en proces i gang.
Et eksempel på et sådant "skubbe-forløb" er:

Jeg valgte at bo i en hytte ude på en hede i seks døgn.
Hytten tilhører nogle venner min mand og jeg har.

Hytten er "primitiv", dvs. uden strøm, vand, varme, etc.


Jeg havde besluttet at være i selskab med mig selv. Derfor havde jeg ingen bøger, mobil eller anden "underholdning" med. Dog blyant og papir, så jeg kunne skrive.

Og hvad laver man så mutters alene, i en hytte, langt ude på en hede!

Man går ture.   Morgen - middag og aften.


På min første gåtur, fandt jeg en fjer. Den tog jeg med mig og forestillede mig, at det var "turens gave". Jeg besluttede, at den skulle minde mig og lethed. Lethed i livet. På min anden gåtur fandt jeg en sten med hul i. Igen tænkte jeg det som turens gave. Den skulle minde mig om fokus. Således gik flere dage.

Så skete der det, at "gaven" pludselig var af en anden art - jeg fik en kropslig oplevelse. En enorm glæde og lettelse fyldte mig, samt en jubel gennem hele kroppen fra celleplan. Det var meget, meget mærkeligt - og glædeligt. Jeg fik en følelse af pludselig at forstå dogmet om Jesu opstandelse, men også min egen "lidelseshistorie".



-----------------------------
-----------------------------











Højde 23 cm





-----------------------------------------



-------------------------------------
Nu skriver vi år 2023, og
mit nye tema skal være:
Mere vind i håret

--------------------------------------